Ambassadens politiske team er tilbage efter 3 produktive dage i Ljubljana, Slovenien
Et team fra
ambassaden bestående af ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, souschef Mathias
Schmidt Nielsen og politisk medarbejder Christinna Weyergang Ladegaard har fra
den 12. til den 14. september været på besøg i Slovenien. Et besøg, der har
budt på mange konstruktive møder.
Et team fra ambassaden bestående af ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, souschef Mathias Schmidt Nielsen og politisk medarbejder Christinna Weyergang Ladegaard har fra den 12. til den 14. september været på besøg i Slovenien. Et besøg, der har budt på mange konstruktive møder.
For Den Danske Ambassade i Budapest, Ungarn, dækker – ud over Ungarn – også nabolandet Slovenien. Slovenien er en tæt partner og stærk allieret, når det handler om dagens vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemstillinger. Dagene i Slovenien har blandt andet budt på et spændende og konstruktivt møde med formand for Sloveniens udenrigspolitiske komité, Predrag Bakovič.
Derudover har vi mødtes med den danske konsul til Slovenien, Nina Šelih, og hendes team med Marjana Slokar Vasquez. De arbejder kontinuerligt og helt og aldeles professionelt. Et samarbejde, der har været højt skattet gennem mange år. Til slut vil vi gerne takke Tadej Rupel og den slovenske regering for at tilslutte sig #CopenhagenPledge og #TechForDemocracy samt en god og konstruktiv dialog.
Vi ser frem til vores
fortsatte samarbejde med Slovenien!