Danish-Hungarian Business Club
Med mere end 30 medlemmer tilbyder Danish-Hungarian Business Club et forum for networking, vidensdeling og markedsinformation. Derudover inviteres medlemmer til kulturelle aktiviteter på ambassaden.
Ambassaden afholder i gennemsnit fire Business Club arrangementer om året med førende forretningsfolk, meningsdannere og politiske beslutningstagere. Derudover afholdes og promoveres andre netværksaktiviteter blandt medlemmerne.
Vores Business Club har ofte fællesarrangementer med andre EU-relaterede erhvervsforeninger i Budapest, hvilket giver en endnu større mulighed for at netværke med lokale og internationale virksomheder.
I de senere år har vi haft fornøjelsen af at være vært for adskillige arrangementer inden for forskellige aktuelle emner, såsom:
- Corporate Social Responsibility (CSR)
- Det ungarske arbejdsmarked
- Den makroøkonomiske situation i Ungarn
- Nordisk Business Forum
- Traditionel gløgg-aften med ambassadøren.