Spring til indhold

Ansøgning om pas  

Ambassaden i Budapest kan ikke udstede biometriske pas og henviser derfor til andre repræsentationer. Vi gør her opmærksom på, at Wien er den nærmeste. Du kan også ansøge om pas i Danmark ved henvendelse til Borgerservice i hvilken som helst kommune.

På denne liste kan du se, hvilke danske repræsentationer, der kan udstede almindelige biometriske pas, og hvilke der kun kan udstede nødpas (provisoriske pas).

Ambassaden i Budapest kan forlænge pas og udstede nødpas. Læs mere her.

Endvidere kan ambassaden udstede nyt pas til børn under 12 år. Læs mere her.

Find her svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med ansøgning om pas

Kan jeg få et nyt pas under min ferie i Danmark?

Ja, der er allerede i dag mulighed for - og det er billigere - at få udstedt pas hos en kommune i Danmark. Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved henvendelse til Borgerservice i en hvilken som helst kommune, man behøver ikke at være bosiddende i kommunen. 

Læs mere her.

Kan jeg afhente mit nye pas på ambassaden i Budapest?

Ja, du kan afhente dit pas på ambassaden i Budapest mod et gebyr. Husk at oplyse, at du ønsker dit pas sendt til ambassaden i Budapest, når du indgiver din ansøgning i Wien eller Danmark. Husk også at medbringe dit gamle pas til annullering ved afhentning af nyt pas.

Kan jeg få mit barn indskrevet i passet?

Nej, siden 1. oktober 2004 har børn, også nyfødte og unavngivne, skullet have deres eget pas.

Nyttige links

Den Danske Ambassade i Wien