Gå til indhold

Politik og økonomi

Her kan du læse lidt om Ungarns økonomi og den aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Indenrigspolitik

Siden systemskiftet i 1989 og de deraf følgende forfatningsændringer har Ungarn været en parlamentarisk republik efter vesteuropæisk model. Landets præsident spiller dog primært en ceremoniel rolle, idet den egentlige politiske magt ligger hos regeringen og premierministeren. Disse udpeges begge (det gør præsidenten også) af parlamentet, som har 199 pladser.

Den 8. april 2018 blev centrum-højre flertalsregeringen genvalgt med omkring 49% af de afgivne stemmer. Regeringen består af landets største parti Fidesz (ungarsk: Fidesz – Magyar Polgári Szövetség) og Kristendemokraterne (ungarsk: Kereszténydemokrata Néppárt (KDNP)). Fidesz er en forkortelse for Fiatal Demokraták Szövetsége - alliancen af unge demokrater. Efter valget i 2018 fik Fidesz-koalitionen dannet flertalsregering med 2/3 af parlamentets pladser. Grundet det ungarske valgsystem er der ikke et entydigt proportionelt sammenhæng mellem procent af stemmer og pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen i 2018 var på ca. 69%.

Premierministeren Dr. Viktor Orbán (f. 1963) sidder for fjerde periode som premierminister. Han var også premierminister fra 1998-2002 og fra 2010-2018. Viktor Orbán har siden 1990 været formand for Fidesz, som er tilknyttet EPP-partigruppen i Europa-Parlamentet.

Siden 2010 har den politiske dagsorden været præget af reformer med vedtagelse af omkring 700 lovændringer og 50 såkaldte kardinallove. Lovændringer, der har resulteret i fundamentale ændringer af den ungarske stat. Regeringen har siden 2014 haft fokus på migrationskrisen og den økonomiske politik. Senest har regeringen fået vedtaget lovændringer, der regulerer civilsamfundets arbejde.

Ungarns økonomi og samhandel

Siden 2010 har et af de væsentligste økonomiske mål været at nedbringe underskuddet på statsbudgettet og på det seneste at øge arbejdsstyrken, at skabe nye arbejdspladser og derigennem at sikre en høj vækst.

Den ungarske økonomi har gennem de seneste år set høje vækstrater, og vurderes generelt at være rimelig stabil. BNP-væksten for 2017 lå på omkring 4% og det forventes, at vækstniveauet vil være det samme i 2018. Arbejdsløsheden er faldet markant fra 11,6% i 2010 til 3,8% i starten af 2018. Den ungarske økonomi nyder også godt af de fortsat store og direkte udenlandske investeringer og den økonomiske støtte fra EU. 

Danmarks samhandel med Ungarn har siden 2011 generelt været stigende. I perioden januar – november 2017 var dansk vareeksport på ca. 4 milliarder kroner til Ungarn, imens importen beløb sig til ca. 5 mia. DKK.

De væsentligste import- og eksportvaregrupper bestod i 2017 af medicinske og farmaceutiske produkter.

Etablerede virksomheder nyder generelt godt af Ungarns centrale beliggenhed, gode infrastruktur, kompetent og billig arbejdskraft samt konkurrencedygtige produktionsomkostninger. Ungarn har i de seneste år oplevet en stigning i udenlandske investeringer.

Udenrigspolitik

Ungarn blev i 1999 medlem af NATO og i maj 2004 optaget i EU. Den 1. januar 2008 indtrådte Ungarn i Schengen-samarbejdet.

Stabilitet i nærområderne er afgørende for Ungarns egen sikkerhed, dets økonomiske interesser og for det to til tre millioner store ungarske mindretal i nabolandene. De seneste år har der i Ungarn været stor bekymring over tilstrømningen til Europa af migranter. En særlig prioritet for regeringen er l at beskytte EU’s ydre grænse til Serbien med øget grænsekontrol, og gennem opførelse af et egentligt grænsehegn.

Samarbejdet med de øvrige Visegrad-lande (Slovakiet, Polen og Tjekkiet) prioriteres særligt højt. Disse lande deler på nogle områder de samme holdninger og udgør ofte en stærk koalition i EU’s forhandlinger. Samtidigt arbejder Ungarn for, at EU i højere grad integrerer og samarbejder med nabolandene i Vestbalkan.

Størstedelen af den ungarske samhandel foregår med EU, men regeringen satser stort på en østlig åbning mod Rusland, Kina, Asien og Centralasien, og senest også syd mod Afrika og Latinamerika.