Gå til indhold

Afholdelse af Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024

Nu har danske statsborgere mulighed for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 fra udlandet.

Læs mere her

Der afholdes Europa-Parlamentsvalg søndag den 9. juni 2024.  Vælgere, der kan stemme til valget, kan brevstemme på Danmarks Ambassade i Budapest. Skal du stemme i Slovenien, kan du gøre dette på Danmarks konsulat i Ljubljana.

Hvis du er bosat i udlandet, tæller din stemme kun med, hvis du er optaget på valglisten eller bliver optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg. Du kan læse mere her.

Du kan stemme inden for ambassadens åbningstider: mandag – fredag mellem 10.00 – 13.00 uden forudgående aftale. Husk billedlegitimation.

Ønsker du at afgive din brevstemme på Danmarks konsulat i Ljubljana, bedes du kontakte konsulatet på forhånd på tlf. (+386) 1 300 76 50.

Adressen på Danmarks konsulat i Ljubljana er Odvetniki Šelih & partnerji, Komenskega ulica 36, 1000 Ljubljana. Åbningstiderne er mandag-fredag mellem 10:00-15:00.

Vær venligst opmærksom på følgende: brevstemmer skal kunne nå frem til det pågældende valglokale senest kl. 9 på valgdagen. (Det betyder i praksis, at brevstemmerne skal være de pågældende kommunalbestyrelser i hænde senest den 7. juni 2024). Derfor er sidste mulige dag at brevstemme fredag den 24. maj 2024.

Det forventes, at listen over de opstillede kandidater vil blive lagt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside (www.valg.im.dk ) i ugen 22-26. april 2024.