Gå til indhold

COVID-19 i Slovenien

Her kan du finde information om konsekvenserne af COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Slovenien.
Senest opdateret 19.1.2023 kl. 13.15

Rejserestriktioner 

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

 

Indrejseregler

Slovenien har ingen krav om karantæne eller test for personer, der kommer til Slovenien fra Danmark. 

Alle indrejsende, som ankommer med fly eller krydstogtskib, skal udfylde en indrejseformular inden indrejse i Slovenien. Indrejseformularen kan findes her.

 

Coronapas 

Det danske coronapas anerkendes som dokumentation for testresultat, vaccination eller immunitet efter tidligere smitte.

Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk

Læs mere om det europæiske coronapas her

En printet version af coronapasset kan findes på sundhed.dk

 

Regler for personer i transit 

Det er muligt at rejse i transit gennem Slovenien fra Danmark med fly. Rejser du fra et andet land end Danmark, må du undersøge transitmuligheder med de lokale myndigheder. 

 

Rejseråd til erhvervsrejse 

Læs Udenrigsministeriets rejseråd til erhvervsrejserLæs om indrejseregler og lokale restriktioner nedenfor.

 

Indrejseregler for erhvervsrejsende

Der gælder de samme indrejseregler for erhvervsrejsende i Slovenian, som for alle andre indrejsende. Læs mere i afsnittet "Rejserestriktioner".

 

Lokale regler

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret og følge lokale myndigheders anvisninger.

Mundbind er ikke længere påkrævet.

 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, skal du selvisolere og følge de lokale myndigheders anvisninger samt hurtigst muligt tage kontakt til din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger. 

Bliver man smittet med Covid-19 skal man selvisolere i syv dage. Karantænen kan brydes efter fem dage med en negativ test. Har man været i kontakt med en smittet, anbefales man at selvisolere, men det er ikke et krav. 

Ved behov for nærmere oplysninger eller råd kan du kontakte det slovenske politi via e-mail: [email protected] eller ringe til politiet på nummer: 00386-151 7001. Der må forventes ventetid

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de regler, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

 

Visum- og opholdstilladelse 

Du kan læse mere om andre landes pas- og visumregler

  

Mere information

Tlf: +386 31 646 617 (Bemandet på hverdage fra kl. 9-17)

Oplysninger på engelsk om lokale tiltag vedrørende COVID-19 situationen kan bl.a. følges via:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk.

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Vi har ingen rejsevejledning for Slovenien. 

Vi henviser til andre landes rejsevejledninger.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Ungarn inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 ([email protected] eller +45 3392 1112). 

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Slovenien eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Find den på App Store eller Google Play.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.