Spring til indhold

Europa-Parlamentsvalget 2019

Søndag den 26. maj 2019 afholdes der Europa-Parlamentsvalg i Danmark. I udlandet kan der brevstemmes 3 måneder før valgdagen, dvs. fra og med tirsdag den 26. februar 2019.

I Ungarn kan du stemme på Ambassaden i Budapest. Det er dog en betingelse, at du er optaget på valglisten. Yderlige informationer om optagelse på valglisten kan findes her.

Du kan godt brevstemme, selvom du endnu ikke har fået besked om, hvorvidt din ansøgning om optagelse på valglisten er imødekommet. Bliver du ikke optaget på valglisten kommer brevstemmen blot ikke i betragtning.

Ambassaden i Budapest er åben fra mandag til fredag, kl. 10.00 til 12.00. Vi vil foreslå, at du på forhånd sender en e-mail til budamb@um.dk.

For at kunne brevstemme skal du medbringe gyldig legitimation f.eks. pas, kørekort eller sygesikringsbevis.

Din brevstemme skal være afgivet i så god tid forud for valgdagen, at den kan være sendt og modtaget i rette kommune inden valgdagen kl. 09.00.