Spring til indhold

Borgerservice

Ambassaden står til rådighed med vejledning og bistand i forbindelse med ansøgninger om danske pas, visum til Danmark, assistance i tilfælde af dødsfald, sygdom eller ulykker, hjælp med overførsel af penge til nødstedte, fængslinger i Ungarn m.m. Via menuen til venstre kan du komme videre til de forskellige emner.

På den danske ambassade kan danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark mod betaling af gebyr få hjælp til:

  • Overførsel af penge til hjemrejse
  • Udstedelse af provisorisk pas (samme dag som ansøgning indgives)
  • Udstedelse af nyt dansk kørekort (ca. 3 ugers ekspeditionstid) eller midlertidigt kørekort (samme dag som ansøgning indgives)
  • Kontakt til advokat ved anholdelse
  • Kontakt til bank eller pårørende i Danmark
  • Kontakt til forsikringsselskab ved sygdom eller dødsfald
  • Oplysning om risikoområder på din vej

Ambassaden kan dog ikke:

  • Betale hjemrejse
  • Udbetale lån eller udføre bankforretninger
  • Udbetale bistandshjælp eller pension
  • Få en person løsladt fra et fængsel eller betale en advokat
  • Betale hospital eller læge
  • Skaffe arbejde eller arbejdstilladelse
  • Udføre legalisering af dokumenter

Som et alternativ til Udenrigstjenestens assistance ved overførsel af penge fra Danmark til nødstedte danskere i Ungarn og Kroatien, kan ambassaden henvise til Western Union Money Transfer World Wide. For nærmere oplysninger henvises til Western Unions hjemmeside www.westernunion.com eller tlf.: +45 80 01 07 11 (agent for Danmark). Ambassaden stiller ikke nogen form for garanti ved overførsler gennem Western Union.

Det er muligt at kontakte ambassaden vedrørende spørgsmål om legalisering af dokumenter. Processen skal dog foregå gennem Udenrigsministeriet i Danmark - se yderlig information her

Danske borgere er altid velkomne til at henvende sig ambassaden. For kontaktdetaljer se venligst menuen Kontakt under hovedmenuen Om os