Spring til indhold

Politik og Økonomi

Her kan du læse lidt om Ungarns økonomi og den aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Den indenrigspolitiske situation

Siden systemskiftet i 1989 og de deraf følgende forfatningsændringer har Ungarn været en parlamentarisk  republik efter vesteuropæisk model. Landets præsident spiller dog primært en ceremoniel rolle, idet den egentlige politiske magt ligger hos regeringen og premiereministeren. Disse udpeges begge af parlamentet, som har 199 pladser.

Den 6. april 2014 blev centrum-højre flertalsregeringen genvalgt med 51,48% af stemmerne. Regeringen består af landets største parti Fidesz (ungarsk: Fidesz – Magyar Polgári Szövetség) og Kristendemokraterne (ungarsk: Kereszténydemokrata Néppárt (KDNP)). Fidesz er en forkortelse for Fiatal Demokraták Szövetsége - alliancen af unge demokrater. Efter valget i 2014 fik Fidesz-koalitionen dannet flertalsregering med 2/3 af parlamentets pladser. Grundet det ungarske valgsystem er der ikke et entydigt proportionelt sammenhæng mellem procent af stemmer og pladser i parlamentet. Valgdeltagelsen i 2014 var på 61,84%. Regeringen har efterfølgende, ved to lokale suppleringsvalg, mistet 2/3 flertallet.

Premierministeren Dr. Viktor Orbán (f. 1963) sidder for tredje periode som premierminister. Han var også premierminister fra 1998-2002 og fra 2010-2014. Viktor Orbán har siden 1990 været formand for Fidesz, som er tilknyttet EPP-partigruppen i Europa-Parlamentet.

I perioden 2010 til 2014 var den politiske dagsorden i Ungarn præget af reformer. I denne periode blev der gennemført omkring 700 lovændringer og vedtaget cirka 50 såkaldte kardinallove, som medførte fundamentale ændringer af den ungarske stat. Forfatningen blev ændret 12 gange, indtil den blev udskiftet med en ny forfatning i 2012. Fra 2014 og til i dag har regeringens fokus i høj grad været på migrationskrisen og den økonomisk politik. Senest har regeringen også haft fokus på reguleringen af civilsamfundet. 

Det næste ungarske parlamentsvalg finder sted søndag den 8. april 2018.

Den økonomiske situation

Regeringen havde fra 2010 til 2014 fokus på konsolidering og stabilitet med nedbringelse af underskud på statsbudgettet som ét af de væsentligste mål. I de senere år har regeringens fokus særligt været på jobskabelse og øget vækst.

Generelt har den ungarske økonomi haft høje vækstrater de seneste år, og den vurderes at være rimelig stabil. BNP-væksten for 2017 lå på 3,8% og forventes at være 3,7% i 2018. Arbejdsløsheden er faldet markant fra 11,6% i 2010 til 3,8% i starten af 2018. Den ungarske økonomi nyder også godt af de fortsat store direkte udenlandske investeringer og den økonomiske støtte fra EU. 

Danmarks samhandel med Ungarn har siden 2011 generelt været stigende. I perioden januar – november 2017 var dansk vareeksport på ca. 4 milliarder kroner til Ungarn, imens importen beløb sig til ca. 5 mia. DKK.
De væsentligste import- og eksportvaregrupper bestod i 2016 af medicinske og farmaceutiske produkter.

Etablerede virksomheder kan generelt nyde godt af Ungarns centrale beliggenhed, gode infrastruktur, kompetente og billige arbejdskraft samt konkurrencedygtige produktions- omkostninger. Ungarn har i de seneste år oplevet en stigning i udenlandske investeringer.

Den udenrigspolitiske situation

Euro-Atlantisk integration har siden systemskiftet i 1989 haft højeste prioritet i ungarsk udenrigspolitik. I 1999 blev Ungarn medlem af NATO og i maj 2004 af EU. Den 1. januar 2008 indtrådte Ungarn i Schengen-samarbejdet.

Stabilitet i nærområderne er afgørende for Ungarns egen sikkerhed, dets økonomiske interesser og for det to til tre millioner store ungarske mindretal i nabolandene. De seneste år har der i Ungarn været stor bekymring over tilstrømningen til Europa af migranter. Dette har bl.a. fået regeringen til at beskytte EU’s ydre grænse til Serbien med øget grænsekontrol, herunder grænsehegn.

Ungarn lægger vægt på samarbejdet med de øvrige Visegrad-lande, der foruden Ungarn består af Slovakiet, Polen og Tjekkiet. Disse lande deler på nogle områder de samme holdninger og udgør en stærk koalition i EU’s forhandlinger. Samtidigt arbejder Ungarn for, at EU i højere grad integrerer og samarbejder med nabolandene i Vestbalkan.

Den største del af Ungarns samhandel foregår med EU, men regeringen satser stort på en østlig åbning mod Rusland, Kina, Asien og Centralasien, og senest også syd mod Afrika og Latinamerika.