Spring til indhold

Politik og Økonomi

Her kan du læse lidt om Ungarns økonomi og den aktuelle indenrigs- og udenrigspolitiske situation.

Den indenrigspolitiske situation

Siden systemskiftet i 1989 og de deraf følgende forfatningsændringer har Ungarn været et parlamentarisk demokrati efter vesteuropæisk model.

Den 6. april 2014 blev centrum-højre flertalsregeringen genvalgt med 51,48% af stemmerne. Regeringen består af landets største parti Fidesz (ungarsk: Fidesz – Magyar Polgári Szövetség. Fidesz er en forkortelse for Fiatal Demokraták Szövetsége - alliancen af unge demokrater) og Kristendemokraterne (ungarsk: Kereszténydemokrata Néppárt (KDNP)). Ifølge den ungarske forfatning fik Fidesz-koalitionen dannet flertalsregering med 2/3 af parlamentets 199 sæder. Valgdeltagelsen var 61,84%. Regeringen har efterfølgende, ved to lokale suppleringsvalg, mistet det absolutte flertal i parlamentet.

Premierministeren Dr. Viktor Orbán (f. 1963), der i øvrigt også var premierminister fra 1998 til 2002, og igen fra 2010 til 2014, sidder for tredje periode som premierminister. Viktor Orbán har siden 1990 været formand for Fidesz, som er tilknyttet EPP i Europa-Parlamentet.

I perioden 2010 til 2014 var den politiske situation præget af reformer. I denne periode blev der gennemført omkring 700 lovændringer og vedtaget cirka 50 kardinallove. Forfatningen blev ændret 12 gange, indtil den blev udskiftet med en ny forfatning i 2012 uden forudgående konsultation med øvrige partier, eksperter og civilsamfund. Efter 2014 har regeringens agenda i høj grad fokuseret på migrationskrisen, økonomisk politik, og fortsat centralisering af samfundsbærende institutioner. Det politiske billede viser en fragmenteret centrum-venstre opposition med begrænset opbakning i befolkningen, og hvor kun højrefløjen (partiet Jobbik) har en vælgeropbakning, der kan byde regeringen op til dans. Der er valg til parlamentet i 2018.

Den økonomiske situation

Regeringen har fra 2010 til 2014 haft et økonomisk fokus på konsolidering og stabilitet med nedbringelse af underskud på statsbudgettet, som ét af de væsentligste mål. Nu har regeringens fokus taget en drejning mod bæredygtig og accelereret vækst. Budgettet for 2017 forventes at være vejen mod et balanceret budget, og sigter mod et underskud på 2,4% af BNP, baseret på en vækst på 3,1% af BNP. Underskuddet vil være en stigning fra forrige år (2016) på 0,4%. Statsgælden forventes nedbragt fra 73,5% af BNP i 2016 til cirka 71,9% af BNP i år 2017.

Generelt er den ungarske økonomi vokset og ser ud til at være rimelig stabil. Arbejdsløsheden er faldet markant fra 11,6% i 2010 til 5,6% i 2016. Men på grund af den uortodokse økonomiske politik som regeringen har ført, i form af blandt andet statsmonopoliseringer af private pensionskasser samt flatrate indkomstbeskatning (nedfældet i Forfatningen), sås der tvivl om bæredygtigheden af den økonomiske vækst. Ungarn lider fortsat under nogle strukturelle problemer på blandt andet uddannelses- og sundhedsområdet, hvilket gør at sammenhængskræften for den økonomiske politik i fremtiden er usikker.

Danmarks samhandel med Ungarn har siden 2011 generelt været stigende, men har i forudgående år mærket et fald i både eksport og import. Danmarks vareeksport til Ungarn faldt i 2015 med 8,5% i forhold til 2014. Ligeledes faldt vareimporten fra Ungarn med 11,3% i forhold til 2014. De væsentlige importvaregrupper består af maskiner og –tilbehør til industrien, hvor de væsentligste eksportvarer til Ungarn består af medicinske og farmaceutiske produkter.

Generelt kan etablerede virksomheder nyde godt af Ungarns centrale beliggenhed, gode infrastruktur, kompetente og billige arbejdskraft samt konkurrencedygtige produktionsomkostninger. Ungarn har i de seneste år oplevet en stigning i udenlandske investeringer. Men på grund af hyppige ændringer i lovgivningen og sektorielle beskatninger udfordres den markedsmæssige forudsigelighed.

Den udenrigspolitiske situation

Euro-Atlantisk integration har siden systemskiftet i 1989 haft højeste prioritet i ungarsk udenrigspolitik. I 1999 blev Ungarn medlem af NATO og i maj 2004 af EU. Den 1. januar 2008 indtrådte Ungarn i Schengen-samarbejdet.

Stabilitet i nærområderne er afgørende for Ungarns egen sikkerhed, dets økonomiske interesser og for det to til tre millioner store ungarske mindretal i nabolandene. De seneste år har landet været præget af frygt omkring grænserne for illegale migranter. Dette fik regeringen til at beskytte EU’s ydre grænse til Serbien med et hegn, som har vakt megen opsigt i medierne internationalt.

Ungarn lægger vægt på samarbejdet med de øvrige Visagrad lande, der foruden Ungarn består af Slovakiet, Polen og Tjekkiet. Disse lande deler på nogle områder de samme holdninger og udgør en stærk koalition i EU’s forhandlinger.

Den største del af Ungarns samhandel foregår med EU, men regeringen satser stort på en østlig åbning mod Rusland, Kina, Asien og Centralasien og senest også syd mod Afrika og Latinamerika.