Spring til indhold

Sektorer i fokus

Ungarns centrale placering og glimrende infrastrukturelle koblinger (mht. transport, logistik og telekommunikation) mellem øst og vest, nord og syd, gør det til en yndet destination for udenlandske investorer, der ønsker at ekspandere deres aktivitet i Central og Østeuropa. En anden af Ungarns styrker er dens velkvalificerede arbejdskraft: pga. høje standarder i uddannelsessystemer, kan man få kvalificeret arbejdskraft med gode fremmedsprogsegenskaber til relativt lave lønninger. Disse fordele har tiltrukket meget eksport og store udenlandske investeringer i senere år – også fra Danmark. Ungarns FDI-volumen var 76,4 milliarder EUR i 2014, hvilket ift. BNP er det højeste i regionen.

Førende danske virksomheder i Ungarn mht. både eksport og produktion er Grundfos, Coloplast, Velux, Rockwool, Ib Andersen, Lego, Balyfa, Hartmann, Nilfisk og Vestfrost. Disse er dog blot nogle af de bedst kendte navne, da også mange andre store eksportvirksomheder og SMV’er har aktiviteter i Ungarn. Derudover findes et pænt antal danske produktionsvirksomheder, der har ungarske leverandører eller partnere. Som resultat er næsten 15.000 mennesker ansat i danske datterselskaber i Ungarn.

Hovedindustrier og et par karakteristika (Kilde: Investment Guide Hungary, 2014, PricewaterhouseCoopers)

  • Bilsektoren genererer 18% af den totale eksport fra Ungarn. Både producenter af originalt udstyr – Mercedes-Benz, Audi, Opel, Suzuki – og dækleverandører – Bosch Group, Continental, Michelin, Hankook, Lear, LUK, Valeo – er til stede.
  • Også maskineri-, metalarbejde-, automation- og agromaskinerisektorer er af stor betydning for udlændinge ift. at tilbyde teknologisk know-how og komponenter til sektoren.
  • Elektronikproduktion udgør 22% af fabriksproduktion i Ungarn (og 25% af fabriksproduktionen i hele Central- og Østeuropa), med store producenter som Bosch, Siemens, Jabil, Flextronics, Zollner, GE, National Instruments og IBM.
  • Medicinalindustrien og den farmaceutiske industri er velrenommeret – Richter, Gedeon, EGIS (Servier), TEVA, Sanofi og GlaxoSmithKline har alle farmaceutiske produktionsbaser, mens medicinteknologivirksomheder som Coloplast, GE Health, Hoya, Sauflon og Merck har produktion i Ungarn.
  • Landbrugs- og fødevareindustrien er traditionelt stærke sektorer, hvor andelen af udenlandsk kapital er 47%. Kødforarbejdning, forarbejdning af vegetabilsk olie, samt forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager er de vigtigste subsektorer. Større udenlandske aktører inkluderer bl.a. Bonduelle, Bunge, Givaudan, Globus, Mars, Nestlé, POPZ og Unilever.
  • Indenfor informations- og kommunikationssektoren er IBM, Ericcson, Oracle, HP og Microsoft alle tilstede i landet, både ift. telekommunikation, IT-outsourcing, samt software- og hardwareproduktion. Kvalificeret og fleksible ungarsk arbejdskraft indenfor IT-sektoren (særligt softwareudviklere) er værdsat af internationale virksomheder.
  • Omkring 80 delte servicecentre er i drift, med mere end 30.000 ansatte, der arbejder for hhv. ExxonMobile, Vodafone, Morgan Stanley, Citibank og British Telekom. I 2015 planlægger GE og UNESCO yderligere investeringer.
  • Møbel- og interiørdesignsegmenter bliver stadigt mere og mere interessante for danske eksportører.