Spring til indhold

Ungarn som marked

Siden 1989 har Ungarn undergået en succesfuld transformation til en markedsøkonomi, og i 2004 opnåede man medlemskab i den Europæiske Union. Landet blev ramt hårdt af den globale finansielle krise, og oplevede en kraftig økonomisk sammentrækning i 2009, og i årene frem til 2012. Trenden begyndte at vende sig mod det positive fra 2013. I 2015 viser den ungarske økonomi fortsat positive tegn (herunder positive BNP-tal, aftagende arbejdsløshed, håndterbare statsbudgetter, etc.), og en solid økonomisk vækst forventes af alle større analyseinstitutter.

Selvom Ungarns økonomi synes langsomt at være ved at komme sig over effekterne af den globale finansielle krise, vokser centrale segmenter af industrien kun takket være høj statsstøtte og udnyttelse af midler fra EU. Miljøet i erhvervslivet understøttes af stærk virksomheds- og handelsfrihed, ejendomsrettigheder, investeringsincitamenter, ligesom traditionelt stærkt bureaukratiske procedurer for licensudstedelse og offentligt indkøb er blevet streamlinet. Ligeledes er skattesystemet for nyligt blevet reformeret, inkl. en mere simpel og fordelagtig virksomhedsskat, og siden 2011 en flad personindkomstskat på 16%.


Ungarns udenrigshandelspolitik er i overensstemmelse med EU’s. Det gennemsnitlige importtoldsats i Ungarn var ifølge Verdensbanken1,0% i 2013. Virksomheder skal ikke forvente flere at støde på flere problemer i Ungarn end i andre EU-medlemsstater. Handelsbarrierer, reflekteret i hhv. EU-lovgivning og ungarsk lovgivning, inkluderer subsidier på landbrug og fabriksproduktion, kvoter, importrestriktioner og forbud mod visse goder og services, restriktioner på markedsadgang indenfor visse servicesektorer, ikke-transparente og restriktive reguleringer og standardkrav, og svingenge reguleringer og toldadministration mellem forskellige EU-medlemsstater. På negativ siden bidrager restriktive bioteknologiske reguleringer, ugennemsigtige offentlige indkøbsprocedurer, og svag håndhævelse af immaterielrettigheder til omkostningerne ved at drive virksomhed i Ungarn.


Udenlandske virksomheder står for en stor andel af produktionssektoren, telekommunikationssektoren og energisektoren i Ungarn. 100% udenlandsk ejerskab er tilladt – med undtagelse mht. forsvarsrelaterede industrier. Bureaukrati og utilstrækkelig juridisk kapacitet kan virke afskrækkende. Såvel personer der bor i Ungarn som uden for må oprette og besidde udenlandske konti. Der er ingen restriktioner eller kontroller på øjeblikkelige transaktioner eller repatriering af profit og nogle restriktioner på salg af kapitalmarkedsinstrumenter – selvom der eksisterer visse krav til rapportering iht. EU-reguleringer. Restriktioner på udenlandsk ejerskab af land er dog fortsat et problem.